BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Ønsker du at arbejde med meningsfulde opgaver og har du lyst til at gøre en forskel for ældre borgere, der bor i eget hjem i naturskønne omgivelser, så har du muligheden hos os!
Pleje og Rehabilitering er det der tidligere blev kaldt Hjemmeplejen i Aarhus Kommune.
Vi søger nye kollegaer til aftenvagter hen over sommeren på hverdage og i weekender i vores fantastiske team. Der er mulighed for at have faste dage, weekender eller være afløser efter behov. Vi starter oplæringen hurtigst muligt, så send gerne din ansøgning ved første lejlighed.
I P & R Hjortshøj vil du komme til at hjælpe borgerne med praktiske gøremål i hverdagen. Herunder anretning af mad, lettere rengøring og støtte til personlig pleje og hverdagens rutiner. Vi har stort fokus på borgernes livskvalitet og hvad der betyder noget for dem.
Vi er et humoristisk og positivt team med fokus på trivsel og hvor spørgsmål er velkomne. Vores team består af Social- og Sundhedshjælpere, Social- og Sundhedsassistenter, ufaglærte, Fysioterapeuter, Ergoterapeut og Sygeplejersker som alle støtter op omkring borgerens hverdagsliv.
Du er meget velkommen til at ringe eller skrive med dine spørgsmål til stillingen og hvad det indebærer at arbejde som afløser i vores team.
Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. P.t. forventes tjenesten fortrinsvis at være i aftenvagt.
Kandidatens profil:
- Har lyst til at arbejde med ældre mennesker.
- Du har lyst til at lære nyt og udvikle dig.
- Du kan arbejde selvstændigt.
- Du har gode samarbejdsevner og optræder respektfuldt og anerkendende.
- Du er mødestabil.
- Du har let til smil og ser humor som et vigtigt element i hverdagen.
Derfor skal du vælge os:
Du skal vælge at arbejde i P & R Hjortshøj fordi vi har stort fokus på, at der skal være plads til alle og fordi vi mener, at alle kan bidrage med noget forskelligt og godt ude hos borgerne.
I Team Hjortshøj er der plads til at stille spørgsmål - det lærer vi alle noget af!
Vi er en gruppe af kolleger der nyder en humoristisk tilgang i hverdagen samtidig med at vi tager opgaverne hos borgerne seriøst. Hvis du kan se dig selv arbejde i vores team ud fra ovenstående, så hører vi gerne fra dig!
Om afdelingen:
P & R Hjortshøj hører til i Folkehuset Hjortshøj og dækker områderne Hjortshøj og en del af Egå.
Nogle ruter køres i bil og andre på El-cykel. Begge dele stilles til rådighed ved vagtstart.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt senest 1/6-2024 – og gerne før.
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Viceleder Marie Østergaard på Tlf. 41859390 eller mail oesmari@aarhus.dk.
Ansøgning:
Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 15/5-2024.
Vi forventer at afvikle jobsamtaler løbende så send os en ansøgning hurtigst muligt.
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: deltid (10-30 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Hjortshøj Stationsvej 40, 8530 Hjortshøj
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6033741