PLEJE OG REHABILITERING, HJEMMEPLEJEN HJORTSHØJ SØGER TIMELØNNEDE AFLØSERE TIL DAG, AFTEN OG WEEKENDER

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Ønsker du at arbejde med meningsfulde opgaver og har du lyst til at gøre en forskel for ældre borgere der bor i eget hjem, så har du muligheden hos os.  

 

Vi søger nye kolleger til dagvagter, aftenvagter, weekender og ferier i vores fantastiske team. Der er mulighed for at have faste dage, weekender eller være afløser efter behov.  

I Hjemmeplejen Hjortshøj vil du komme til at hjælpe borgerne med alsidige opgaver i hverdagen. Herunder blandt andet anretning af mad, udlevering af medicin og støtte til personlig pleje og hverdagens rutiner. Vi arbejder Rehabiliterende hvilket betyder at borgernes motivation og mål for egen livskvalitet er i fokus. 

Vi er et humoristisk og positivt team med fokus på trivsel og hvor spørgsmål er velkomne. Vores team består af Social-og Sundhedshjælpere, Social-og Sundhedsassistenter, ufaglærte afløsere, Fysioterapeuter, Ergoterapeut og Sygeplejersker, som alle støtter op omkring borgerens hverdagsliv.   

 

Du er meget velkommen til at ringe eller skrive med dine spørgsmål til stillingen og hvad det indebærer at arbejde i hjemmeplejen. 

  

Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. P.t. forventes tjenesten fortrinsvis at være i dagvagt/aftenvagt. 

 

Kandidatens profil: 

  • Du har lyst til at arbejde med ældre mennesker.  
  • Du har lyst til at lære nyt og udvikle dig.   
  • Du kan arbejde selvstændigt.  
  • Du har gode samarbejdsevner og optræder respektfuldt og anerkendende.  
  • Du er nærværende, loyal og mødestabil.  

 

Derfor skal du vælge os: 

  • Du skal vælge at arbejde i Hjemmeplejen Hjortshøj fordi vi har stort fokus på, at der skal være plads til alle og fordi vi mener, at alle kan bidrage med noget forskelligt og godt ude hos borgerne.  
  • I Hjemmeplejen Hjortshøj er der plads til at stille spørgsmål - det lærer vi alle noget af. 
  • Vi har en humoristisk omgangstone, samtidig med, at vi tager opgaverne ude hos borgerne seriøst. Hvis du kan se dig selv arbejde i vores team ud fra ovenstående, så hører vi gerne fra dig! 

 

Om afdelingen: 

Hjemmeplejen Hjortshøj hører til i Folkehuset Hjortshøj og dækker områderne Hjortshøj og en del af Egå.  

Nogle ruter køres i bil og andre på El-cykel. Begge dele stilles til rådighed ved vagtstart.  
 

Løn og ansættelsesvilkår: 

Stillingen ønskes tiltrådt snarest muligt. 

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation. 

 

Hvis du vil vide mere: 

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Viceleder Marie Østergaard på telefon 41859390 eller mail: oesmari@aarhus.dk 

 

Ansøgning: 

Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.  

 

Vi kalder løbende til samtaler. Vi giver personligt besked til de kandidater der ikke er kommet i betragtning.    

 

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen. 

 
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune: 
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.

Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: deltid (10-36 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Hjortshøj Stationsvej 40, 8530 Hjortshøj

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5959018

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet