Natten til torsdag omkring kl. 00.32 rettede en patrulje fra Østjyllands Politi henvendelse til tre mænd på Skødstrupvej i Hjortshøj. Mændene udviste mistænkelig adfærd, og en af dem bar en tændt pandelampe.
Ved nærmere undersøgelse viste det sig, at en af mændene havde en plasticpose indeholdende en skruemaskine og flere nøglebokse. En anden mand havde påsat sort tape over nogle hvide mærker på sit tøj og var i besiddelse af en lommelygte.
Det var ikke muligt for politiet at fastslå, hvad mændene havde haft for. Under en efterfølgende visitation blev en 22-årig mand fundet i besiddelse af en joint og blev sigtet for besiddelse af narko.